Jyllandstwitch - Kohejre & Sorthovedet Sanger

Den 21/10 stod jeg tidligt op og hoppede på et tog mod Fredericia. Kl. 07:07 stod jeg på Fredericia Banegård, hvor THH og SKI samlede mig op. Planen var i første omgang at køre til Mandø for at se den sorthovede sanger, som blev fundet af SeK dagen forinden. Planerne blev midlertidigt ændret en smule idet SKI og jeg besluttede først at køre til Tim Enge for at se den stationære kohejre. Først blev THH kørt på arbejde og så kørte SKI og jeg nord på. Efter at have set hundredevis af kohejrer i Ghana i februar/marts var det ikke overvældende at se denne fugl, omend den jo var et kærkomment nyt kryds på min DK-artsliste. Med kohejren nåede jeg også mit mål om at krydse minimum 10 SU-arter i 2015, hvilket i sig selv var tilfredsstillende.

Kohejre, Tim Enge 21/10-2015

Nu gik turen til Hvide Sande Havn, hvor der blev tjekket for interessante måger og topskarv, uden held. Det mest interessante var en 1k sildemåge og en stak (danske) farvemærkede svartbage. Da vi havde indtaget vores medbragte madpakker kørte vi mod Værnengene. På vej dertil kunne THH melde at sangeren var på Mandø var pp. Fedt! Nu skulle vi bare vente til at THH fik fri fra arbejde, så vi kunne hente ham og køre afsted. Vi ankom til forlandet ud for Mandø By kl. 16:30. Ud over os befandt ANB, HHB, SeK + 2 sig på stedet. De havde sidst hørt sangeren 10 minutter forinden, men var sikre på at den skulky fugl ikke havde forladt krattet. Vi ventede yderligere 5 minutter uden resultat og besluttede så at trave krattet igennem - uden resultat.. Vi fordelte os nu i to retninger og begyndte hver især at gå gennem de lave hybenkrat. En halv time senere havde fuglen stadig ikke vist sig og jeg følte mig en smule anspændt og sur (på mig selv) over at vi ikke var kørt til øen tidligere på dagen. Vi var nu blot THH, SKI og undertegnede tilbage og vi besluttede endnu en gang at trave gennem hybenkrattene, med start cirka 200 meter nord for hvor fuglen sidst blev hørt. Da THH og jeg står midt i et lille krat, omtrent 50 meter syd for det føromtalte krat, ser THH "noget" bevæge sig i bunden af buskadset og to skridt senere letter jeg den sorthovede sanger, som flyver 20 meter til et mindre krat, hvor den kalder et par gange. Så var dagen fuldendt med manér! Det samme scenarie gentog sig et par gange, indtil vi besluttede at lade fuglen få fred. Den var ekstremt skulky og for at få den at se i flugt, skulle man nærmest træde på den. Det lykkedes os en enkelt gang at se den ganske kort sidde i et krat og THH fik som den eneste et par brugbare fotos.

AOWN