lørdag den 16. januar 2016

Cape Coast 2/1-2016

Jeg er nu tilbage i Accra, efter to ugers rundrejse i landet og 2000 kilometer tilbagelagt. På kortet herunder ses vores omtrentlige rute. Af en eller anden grund vil GoogleMaps ikke tillade mig at plotte mere end ti punkter, hvorfor vores to stop øst for Voltasøen, Kyabobo NP og Wli, ikke er at finde på kortet. Vi havde hyret en minibus med chauffør og en (særdeles) fuglekyndig guide, Mr. David Daramani (a.k.a. Uncle David).

Den 2/1 kørte vi fra Accra til Cape Coast, hvor vi indlogerede os på Hans Cottage Botel. Hotellet er meget brugt blandt birdere, da det ikke ligger langt fra Kakum NP. En bonus er de mange vævere, som yngler på en lille ø i hotellets egen sø. I søen ses desuden flere store nilkrokodiller. Ved hotellets og søens opførsel i 1980'erne, brugte ejeren et nært beliggende vandløb, til at fylde søen op. Krokodillerne skulle eftersigende, på den måde, været endt i søen, hvor de sidenhen har vokset sig store, takket være en stabil bestand af Tilapia.
Nilkrokodille, Hans Cottage Botel.
Næste stop var slavefortet i Cape Coast, som blev aflagt et kort visit. På vejen ud af byen stoppede vi ved et mindre vådområde, hvor en del hejrer var at se. Her var det især fedt igen at se Sølvhejre og Mellemhejre side-by-side.
Green-backed Heron, juvenile.
Tophejre og Mellemhejre
African Jacana
Stylteløber
Efterfølgende kørte vi til et vandværk, en halv times kørsel fra Cape Coast. Her sås flere nye lifere, bl.a. African Finfoot, African Pygmy Goose og Buff-throated Sunbird.
African Pygmy Goose, male and female.
Tilbage ved hotellet, var de mange hundrede vævere kommet tilbage til deres reder, efter endt fouragering. Den dominerende art er Village Weaver, men også Orange Weaver og Vieillot's Black Weaver ses i mindre antal.
Village Weaver, male breeding. 
Village Weavers
Vieillot's Black Weaver, male. 
Orange Weaver
En Yellow-billed Kite som fisker udsmidt mad op af hotellets sø. 
AOWN

2 kommentarer:

  1. Hej Anders
    Peter viste mig lige din blog, og den er sørme flot! Jeg er helt vild med billedet af Yellow billed Kite. Det ser ud som om i har det godt dernede. Hils familien og hyg.
    kh Lars Emil

    SvarSlet
  2. Hej Lars Emil
    Mange tak skal du have. Jeg er glad for at du kan lide hvad du ser.
    Mange hilsner fra mig og resten af familien.
    Kh Anders

    SvarSlet